Jim Collins er mest kendt for Good to Great, bogen om, hvorfor nogle virksomheder bliver gode og andre ikke. I år udkom han med en bog om enkeltmennesker. Den hedder What to Make of a Life: Cliffs, Fog, Fire and the Self-Knowledge Imperative, og han brugte ti år på den.
Den handler ikke om strik. Alligevel genkendte jeg meget af det, han skriver om.
34 liv, side om side
Collins har fulgt 34 mennesker: musikere, sportsfolk, politikere, forskere og forfattere. Han satte dem sammen i par, der havde oplevet noget lignende, og så på, hvordan forskellige valg gav helt forskellige liv. Nogle mistede en ægtefælle. Nogle fik deres sportskarriere afsluttet. Nogle nåede et mål, de havde arbejdet hen imod i årevis, og måtte finde ud af, hvad der kom bagefter.
Klippen og tågen
Collins bruger to ord, der går igen gennem hele bogen.
En klippekant er en begivenhed, der afslutter livet, som du kendte det. Bagefter må du spørge på ny, hvad du skal stille op med dit liv. Alle møder sådanne klippekanter, og de fleste møder flere.
Tågen er tiden bagefter, når du ikke ved, hvor du skal hen. Collins siger, at tågen ikke betyder, at noget er gået galt. Det, der går galt, er, når man ikke kan holde den ud og springer bare for at komme ud af den. Så kan man ende ud over en ny kant.
Det, han anbefaler i stedet, er små skridt. Man behøver ikke se hele vejen, og man behøver ikke tage et stort spring. Ét skridt, se hvor du står, så ét til.
Det kender vi
Det er præcis sådan, et nyt design bliver til. Jeg ved sjældent, hvordan tøjet ender, når jeg slår op. Jeg strikker nogle centimeter, lægger det fladt og kigger. Passer det ikke, trævler jeg op og prøver igen. Ingen kan strikke en hel sweater i ét hop. Den bliver til én omgang ad gangen.
Det samme gælder dig, der sidder fast i et projekt. Du behøver ikke vide, hvordan ærmet skal forløbe, før du er der. Du behøver bare den næste omgang.
Det, du er bygget til
Collins skriver om egenskaber, der er bygget ind i os, og som vi opdager, efterhånden som livet går. Spørgsmålet er ikke kun, hvad du er god til, men hvad du er mere bygget til end alt andet, du kunne bruge tiden på. Han peger også på, at en klippekant kan få evner frem, man ikke vidste, man havde.
For første gang skriver han om sig selv. Da han var i tyverne, bad en mentor ham studere sig selv uden at dømme. Det, han fandt ud af, var, at han er bygget til at tage noget kompliceret og gøre det klart nok til, at andre kan lære det.
Den sætning blev jeg siddende med. Det er det, en strikkeopskrift er. Et stykke tøj er en konstruktion med maskeantal, indtagninger og mål, der skal gå op. Opskriften er arbejdet med at gøre det så klart, at du kan strikke det derhjemme, trin for trin. Jeg er uddannet fra Esmod og er specialpædagog, og først i opskrifterne mødtes de to.
Ilden skal have brænde
Bogen har også en praktisk side, som er let at overse. Collins spørger, hvordan man får økonomien til at hænge sammen, så man kan bruge kræfterne på den ene ting, der holder ilden i gang. Lysten alene er ikke nok. Den skal have noget at stå på for at holde.
Det, man bør vide
Collins kalder det en bog om selvindsigt. Den fortæller dig ikke, hvordan du skal leve. Den giver dig et sprog til at se på dit eget liv.
Han er også ærlig om svagheden. Menneskene i bogen er ikke tilfældigt udvalgt. Det er kendte navne, valgt fordi der findes nok kildemateriale om dem. De mønstre, han finder, gælder derfor ikke nødvendigvis for alle.
Hvem den passer til
Står du ved et skifte, et job der sluttede, eller en rolle der er forbi, er det en bog at have på natbordet. Den giver dig ikke svaret. Den giver dig ord for det, der sker, og lov til at tage det næste lille skridt uden at se hele vejen.
Vil du have noget i hænderne, mens du tænker, ligger der projekter, du bliver færdig med på en aften eller to, under Hurtige projekter.
Anne-Turid
Kilde: Collins, J. (2026): What to Make of a Life: Cliffs, Fog, Fire and the Self-Knowledge Imperative, Harper Edge · Interview med Jim Collins i Chief Executive (2026) og Thrive Global (2026).