I indlægget om craft-psykologi handlede det om, hvad der sker i hovedet, mens du strikker. Det her handler om, hvad der sker over år.
28 procent.
Så meget lavere var risikoen for tidlige hukommelsesproblemer hos ældre, der jævnligt lavede håndarbejde, sammenlignet med dem, der ikke gjorde. Tallet kommer fra Mayo Clinic, og det er det stærkeste, jeg har fundet om strikning og hovedet.
Fire år med de samme mennesker
Forskerne fulgte 1.929 personer mellem 70 og 93 år. Alle havde normal hukommelse, da undersøgelsen startede. Hukommelse og tænkning blev testet jævnligt i fire år.
De, der strikkede, malede eller lavede andet håndarbejde, fik sjældnere det, der kaldes let kognitiv svækkelse. Det er glemsomhed og langsommere tænkning, der går ud over almindelig aldring, men som ikke er demens.
Det, der gør denne undersøgelse stærkere end de fleste, er, at den fulgte de samme mennesker over tid. Den spurgte ikke bare én gang, hvordan folk har det.
Et liv, der føles værd at leve
En undersøgelse fra 2024 brugte svar fra 7.182 voksne i en stor national undersøgelse. Over en tredjedel havde lavet en form for håndarbejde det seneste år, fra strikning og maling til keramik og træskæring.
De var mere tilfredse med livet, lykkeligere og syntes oftere, at livet var værd at leve. Forskerne tog højde for helbred, alder, indkomst og om folk havde arbejde, og sammenhængen holdt alligevel. For følelsen af, at livet er værd at leve, betød håndarbejdet omtrent lige så meget som det at have et arbejde.
Effekten var ikke stor. Men den var der, også når alt det andet var regnet med.
8.000 hæklere
Det samme mønster går igen i hækling. Omkring 8.000 hæklere svarede på en undersøgelse i 2020. Næsten ni ud af ti sagde, at hækling gjorde dem roligere, og 82 procent, at det gjorde dem gladere. Omkring syv ud af ti mente, at det var godt for hukommelsen og koncentrationen.
Tallene ligner strikkeundersøgelsen med 3.545 strikkere, som jeg skrev om sidst. To håndværk, to undersøgelser, næsten de samme svar.
Hvad tallene ikke siger
Kun Mayo-undersøgelsen fulgte folk over tid. De to andre viser sammenhænge og hvad folk selv oplever. De viser ikke, at håndarbejdet er årsagen.
Det kan også gå den anden vej. Folk, der har overskud, holder måske lettere fast i håndarbejde. Ingen af undersøgelserne kan helt skille de to forklaringer ad.
Strikning er ingen kur, og det kommer jeg ikke til at påstå.
Det, jeg tager med mig
Som specialpædagog går jeg op i mestring. Det går igen i alle disse undersøgelser: Det, der virker, er noget, du laver jævnligt, over lang tid, og som du kan finde ud af.
Derfor betyder opskriftens niveau så meget. Et projekt, du lægger fra dig efter tre omgange, gør ingenting for hovedet. Et projekt, du bliver færdig med, giver dig lyst til det næste.
Er du i tvivl om, hvor du skal begynde, finder du niveauerne forklaret i niveauguiden. Små projekter, du bliver færdig med på en aften eller to, ligger under Hurtige projekter. Går du i stå, er teknikkerne forklaret med video i Knittipedia.
Anne-Turid
Kilder: Krell-Roesch, J., Vemuri, P., Pink, A. m.fl. (2017): Association Between Mentally Stimulating Activities in Late Life and the Outcome of Incident Mild Cognitive Impairment, JAMA Neurology · Keyes, H., Gradidge, S., Forwood, S. m.fl. (2024): Creating arts and crafting positively predicts subjective wellbeing, Frontiers in Public Health 12 · Burns, P. & Van der Meer, R. (2020): Happy Hookers: findings from an international study exploring the effects of crochet on wellbeing, Perspectives in Public Health.