Blokning
Blokning betyder, at du fugter tøjet og former det til de rigtige mål, mens det tørrer. Maskerne jævner sig ud, hulmønsteret åbner sig, og kanterne lægger sig fladt.
FugtFormSæt nåle iTør fladt
Hvornår du skal blokke
- Når maskerne er ujævne.
- Når tøjet har hulmønster, der skal åbne sig.
- Når delene skal sys sammen og skal have samme mål.
- Når kanterne ruller.
Sådan blokker du
- Find måltabellen i opskriften.
- Fugt tøjet med en sprayflaske med vand, til det er fugtigt hele vejen igennem. Ikke dryppende vådt.
- Læg tøjet fladt på et håndklæde eller en blokkemåtte.
- Form det med hænderne til målene i tabellen. Glat ærmer, kanter og rib ud.
- Har tøjet hulmønster eller bølgekant, så sæt det fast med rustfri nåle. Sæt én nål i hver bue.
- Lad det ligge, til det er helt tørt.
Vil du vaske tøjet, før du blokker det, så følg vaskeanvisningen på garnets banderole.
Rib
Stræk ikke ribben, når du former. Så mister den sin elasticitet.
Mohair
Når mohair er tørt, kan du børste det let med en mohairbørste. Så rejser hårene sig igen.
Sidder du fast?
Send et billede af strikketøjet, så svarer jeg.