Ordene du møder i norske strikkeopskrifter, fra A til Å. Hvert norsk ord står med det danske ord og en kort forklaring. Brug den som opslagsværk, når du sidder fast i en beskrivelse, eller læs den fra A til Å, hvis du kan lide den slags.
A · B · D · E · F · G · H · I · J · K · L · M · N · O · P · Q · R · S · T · U · V · W · Ø · Å
A
Alpakkaull — alpakauld – En naturfiber, der bruges til tekstiler. Den kommer fra alpakaen, som hører til kamelfamilien. Ulden er blød, varm og blank, men ikke stærk. Den har lidt krus og ingen skæl og regnes derfor for mindre kradsende end andre garntyper. Garnet har lidt spændstighed og en fin, tynd fiber, så tøjet let kan hænge ud. Alpaka kan også fnulre og nopre, og fiberen er normalt ikke så stærk. Alpakagarn har ingen lanolin.
B
Brioche — brioche – I den grundlæggende briochemetode strikker du med to farver. Hver omgang strikkes to gange, først i grundfarven, så en omgang i baggrundsfarven.
Beregne tråd for å legge opp — beregne garn til opslag – Vikl garnet lige så mange gange om pinden, som du skal slå masker op, og læg 10 cm garn til at holde i.
Broderi — broderi – Ofte håndsyede sting i forskellig størrelse og variation, som danner dekorative mønstre. Se video.
Broderigarn — broderigarn – Moulinégarn, pænt spundet af flere tynde bomuldstråde, ofte i et stort farvekort. Fordi det er så fint, fnuller og spreder det sig ikke. Garnet er blødt og tyndt (let at træ i en stor nål), men stadig slidstærkt. Det er alt for tyndt at strikke med og perfekt til broderi.
Badedraktgarn — badedragtgarn – Et tyndt kamgarn af uld med god farveægthed i lys og vand.
Boblestrikk — boblestrik – Giver en 3D-effekt. Du strikker en maske et bestemt antal rækker ned i rækkerne under. Så taber du det samme antal masker op igen. Derefter strikker du for eksempel almindelig glatstrik et vist antal rækker, før trinene ovenfor gentages. Sådan bygges der dekorative bobler op.
Bomullsgarn — bomuldsgarn – Garn spundet af bomuldsfibre.
Bouclé — bouclé – En type effektgarn med jævnt store trådløkker.
Bølgestrikk — bølgestrik – Strik, der danner bølger ved hjælp af forskellige metoder. Der findes flere måder at strikke bølger på.
D
Doble kast — dobbelt omslag – Bruges ofte i hulstrik og giver et større hul end et enkelt omslag. For eksempel 1 dobbelt omslag mellem to masker: strik næste vrangpind ved at strikke den første maske vrang, og tab så den anden maske.
E
Effektgarn — effektgarn – Betegnelse for garn med særlige egenskaber eller farveeffekter, som trådløkker, pels, metaltråd, refleks og mere. Bouclé er en type effektgarn med jævnt store trådløkker.
Entrådsgarn — enkelttrådet garn – Garn spundet til én enkelt tråd. Fastspundet enkelttrådet garn anbefales ikke til tøj, der strikkes på rundpind, fordi tøjet kan «trække» og blive skævt. Strik et andet garn med, så undgår du det.
Elastisk opplegg — elastisk opslag – Giver en meget elastisk opslagskant.
F
Felle av masker — lukke af – Betyder som regel at afslutte et strikketøj ved at lukke maskerne til en kant. Det kan gøres på flere måder, men her er den mest almindelige: strik to masker, og løft så den første maske over den næste. Fortsæt, til der er én maske tilbage på pinden. Klip garnet, og træk i løkken, så tråden kommer ud.
Flettestrikk — snoninger – Som regel to ens dele af strikketøjet, der krydser over hinanden med jævne mellemrum og danner dekorative snoninger. Der findes mange måder at strikke snoninger på.
Fløyelsbånd — fløjlsbånd – Bånd af fløjl. Det købes som regel i metermål i stofbutikker eller på nettet og bruges til at pynte tekstiler.
Følgetråd — følgetråd – Et garn (ofte tyndt), som du strikker sammen med dit hovedgarn. Den mest kendte følgetråd på det norske marked er klart et meget tyndt, luftigt mohairgarn med silke. Det er den slags garn, du ser i de mest populære opskrifter.
G
Garnlengde — løbelængde – Den længde, producenten har beregnet for sit garn.
Garntykkelse — garntykkelse – En opskrift er som regel skrevet til et bestemt garn med en bestemt tykkelse. For at opskriften skal passe i størrelse og garnforbrug, står strikkefastheden angivet. Så du slipper for at regne opskriften om, er det altid en god idé at bruge garn i samme tykkelse som i opskriften. Jeg anbefaler også at strikke en strikkeprøve, så du er sikker på, at din strikkefasthed er den samme som i opskriften. Så ved du, at tøjet får de mål, der står i opskriften.
Glattstrikk — glatstrik – Kaldes også retstrik på norsk. Det er den mest almindelige måde at strikke på og giver en jævn, glat overflade. Strikker du frem og tilbage og vil have en helt glat overflade, strikker du ret den ene vej og vrang tilbage.
H
Helpatent — helpatent – Giver en tyk og luftig rib, der ser ens ud på vrangen og retten. I helpatent strikker du frem og tilbage med et ulige antal masker på pinden.
Hekle — hækle – En håndarbejdsteknik, hvor du laver stof med garn eller tråd og en hæklenål med en krog i den ene ende.
Heklenål — hæklenål – En lang pind med en krog i enden, som lader dig trække garn fra én maske til en anden eller mellem maskerne. Findes i træ, plast og metal og i forskellige størrelser.
Husflidsgarn — husflidsgarn – Garn, der sælges til private.
Håndspinning — håndspinding – Gøres med et enkelt redskab, en håndten. Tenen er en vægt, som en sten, med en pind og en krog. Vægten sættes i rotation, mens fibrene føres ind i garnet, som bliver længere og længere og trækkes ned mod gulvet. Så vikles garnet op på pinden, og processen gentages.
Hullstrikk — hulstrik – Strik, hvor der laves små huller i tøjet. Se video.
Halvpatent strikk — halvpatent – Strik, hvor du strikker en retmaske i retmasken under, hver anden omgang. Det giver et tydeligt V på siden af retmasken. Se video.
Halvkamgarn — halvkamgarn – En mellemform mellem de to hovedtyper af uldgarn. Det laves ved at strække det kartede garn før spinding.
Hvordan strikke en genser lengre — sådan gør du en sweater længere – Del sweateren ved ribben ved at klippe én maske over. Træk så tråden ud af maskerne i samme omgang. Det er særlig nyttigt med garn, der er svært at trævle op bagefter. En rib i mohairgarn kan for eksempel være svær at trævle op. Saml derefter alle maskerne op på den rigtige pindestørrelse, og strik den længde på, der mangler. Er det svært at få maskerne over på pinden, så skift til en mindre pindestørrelse. Strik derefter tøjet over på den rigtige pind, så maskerne ikke ser ujævne ud på tøjet.
I
Industrigarn — industrigarn – Bruges til industriel produktion på trikotagefabrikker og væverier.
Italiensk opplegg — italiensk opslag – Giver et meget elastisk opslag, der ikke strammer. Perfekt til huer, sokker og bukseben og til tøj til for tidligt fødte børn. Maskerne ser ud, som om de bare forsvinder på bagsiden. Du slår først op, strikker så en pind og derefter en omgang for at etablere opslaget.
Italiensk felling — italiensk aflukning – En elastisk aflukning til rib i 1 ret, 1 vrang. Maskerne sys af med en stoppenål i stedet for at lukkes af med pinden, så kanten bliver rund og elastisk, som en fortsættelse af ribben. Passer til halskanter og rib forneden. Se elastisk aflukning.
I - Cord - kant — i-cord-kant – En snorlignende kant på strik, som strikkes og lukkes af sådan: * Strik 2 masker ret, strik de 2 næste masker drejet ret sammen. Skub de 3 masker fra højre pind tilbage på venstre pind (i samme rækkefølge) *, gentag fra *-*, til alle masker på venstre pind er lukket af, og der er 3 masker tilbage på højre pind.
J
Jumperpinne — jumperpind – I den ene ende tager du nye masker på pinden. I den anden ende sidder der ofte en lille knop, som forhindrer maskerne i at falde af. Pindene bruges altid parvis, til at strikke frem og tilbage.
K
Kast — omslag – Du laver et omslag ved at lægge garnet over og rundt om pinden, fra undersiden af højre pind og op over, så der dannes en ny maske på pinden. Det giver et hul, som for eksempel kan bruges som knaphul.
Kardegarn — kartegarn – Et garn, der kun er kartet, ikke kæmmet. Fibrene ligger ikke parallelt, og der er ofte både korte og lange fibre i garnet. Garnet er let, luftigt og meget brugt. Det giver klare, rene mønstre i tofarvet strik og var mere brugt før i tiden.
Kantmaske — kantmaske – Er normalt ikke en del af mønsteret. Det er den yderste maske i hver side af arbejdet. Der findes flere måder at strikke den på. Den mest almindelige er at strikke den ret på retsiden og vrang på vrangsiden, så kantmasken ser ud som en retmaske. Det bruges ofte på tøj i tykt garn. Du kan også bruge kædekant, hvor den første maske ikke strikkes, men kun løftes over på den anden pind, eller rund kant. Rund kant bruges oftest, hvor delene skal sys sammen til sidst.
Kamgarn — kamgarn – Kæmmes før spinding. Fibrene ligger så parallelt som muligt. Kamgarn er tungt, glat og stærkt og giver tydelige masker.
Kjedemaske — kædekant (i strik) – Betyder, at den første maske løftes over på den anden pind uden at blive strikket, for at give det pæneste resultat.
Kjedemaske — kædemaske (i hækling) – Du hækler en kædemaske ved at stikke hæklenålen gennem masken, hente garnet med nålen og trække det gennem både masken og den oprindelige løkke.
Km — km – Forkortelsen km i en norsk opskrift betyder kjedemaske (kædemaske).
Knappenål — knappenål – Små tynde nåle med en kugle i den ene ende. De holder to stykker stof sammen, for eksempel når du syr et stykke tøj sammen.
Knapphull — knaphul – Hullet, knappen trækkes igennem. Et knaphul kan for eksempel laves med et omslag.
Kryssopplegg — krydsopslag – Den mest almindelige måde at slå op på. Bemærk, at retsiden vender mod dig, når du slår op, så første pind skal strikkes vrang.
Sådan gør du: lav den første maske ved at lave en løkke og sætte den på pinden. Husk at beregne den rigtige længde garn, se Beregne tråd for å legge opp (beregne garn til opslag) under B.
L
Lengde — længde – Det mål, der tages på tøjet fra halsen og ned, for at beskrive, hvor langt det er.
Linning — linning – Den øverste taljedel og ombukken på bukser eller nederdel.
LLS — løft, løft, strik – En indtagningsteknik med 2 løft og 1 strik (løft, løft, strik). Tag 2 masker af én ad gangen, som om de skulle strikkes ret, sæt begge masker tilbage på venstre pind, og strik de to masker drejet ret sammen.
M
Maskesting — maskesting – Syning, der danner nye masker, og som ofte bruges til at samle to dele. Sådan gør du: læg delene kant mod kant. Før tråden nedefra og op gennem den øverste maske (så nålen peger opad). Stik den så lige ned i midten af masken nedenunder og derefter sidelæns lige ind i masken ved siden af, så tråden kommer ud midt i masken. Se illustrationen nedenfor.
Masketabeller — masketabeller – Færdigt udregnede tabeller, der giver antallet af masker i et strikketøj ud fra for eksempel strikkefastheden. Brug dem til at regne dine egne modeller ud og få den rigtige størrelse.
Merinoull — merinould – Kommer fra merinofåret. Ulden er særlig blød og fin og egner sig særlig godt til babystrik. Merinould bruges ofte i blandingsgarn for at gøre dem blødere.
Maske sammen masker — maske masker sammen – Her syr du på en måde, der danner masker. Sådan gør du: læg delene kant mod kant. Før tråden op gennem den øverste maske, så ind i masken nedenunder og sidelæns lige ind i masken ved siden af, så tråden kommer ud midt i masken.
Mohair — mohair – Uld fra angorageden, med lange, let krusede fibre og en smuk silkeagtig glans. Mohair har stærke fibre, der gør tøjet let og varmt. Mohair kan børstes op igen efter vask og passer til det meste strikketøj.
Møll — møl – En samlebetegnelse for mindre, skumringsaktive og uanselige sommerfuglearter. Møl er også et skadedyr, der spreder sig let i huset. De foretrækker snavsede stoffer og tekstiler og spiser huller i dem. Lavendel er møllets kryptonit, og en lille pose lavendel kan holde møl væk fra dit strikketøj. Jeg anbefaler at pakke strik, du ikke bruger, ned i plastik for at holde møllene væk.
N
Nupper — nopper (fnuller) – Nopper på tøj kan komme fra selve stoffet. På nyt tøj kan det være overskydende fibre, der forsvinder med tiden. Nopper kan også komme af gentagne bevægelser, eller hvor forskellige tekstiler, for eksempel naturlige og syntetiske, er i kontakt med hinanden.
O
Opplegg — opslag – De allerførste masker, der slås op på strikkepinden.
P
Patentstrikk — patentstrik – En strikketeknik, hvor du strikker med dobbelte masker for at få tydelige, tykke ribber.
Perlestrikk — perlestrik – Strik, hvor én omgang som regel strikkes med skiftevis ret og vrang. Omgang 2 strikkes, så en vrangmaske ligger over retmasken, og en retmaske ligger over vrangmasken. Gentages hver anden omgang. Perlestrik kan også strikkes i andre kombinationer, for eksempel dobbelt perlestrik.
Pinner — strikkepinde – Redskaber til håndstrik. De kan være lavet af forskellige materialer som metal, plast og bambus og findes i forskellige størrelser. I Norge måles strikkepinde efter diameteren i millimeter. Der findes flere andre nummereringssystemer.
Pinnestrørrelse — pindestørrelse – I Norge måles alle strikkepinde efter diameteren i millimeter. Den anbefalede pindestørrelse står som regel både på garnet og i opskriften.
Provisorisk opplegg — provisorisk opslag – Lader dig gå tilbage og samle maskerne op igen og justere maskeantallet til den perfekte størrelse, når tøjet er færdigt.
Se video.
Provisorisk opplegg på to pinner — provisorisk opslag på to pinde – Magic loop. Metoden passer fint, hvor du skal strikke dobbelt rundt. Den er perfekt, hvor du normalt ville bruge strømpepinde (ærmer, sokker og vanter). Se video.
Prydvevgarn — prydvævegarn – Laves i et rigt farveudvalg, er hårdt tvundet og har høj glans.
Presse — presse – Betyder at jævne ujævnheder i tøjet ud ved at lægge det fladt og stryge forsigtigt over på lav varme gennem et fugtigt viskestykke.
Popkorn — popcorn – Strikkede kugler, der står dekorativt ud fra tøjet. Se video.
Pufferme — pufærme – Et ærme med ekstra vidde, ofte øverst på ærmet, som giver rynker og et hævet ærmehoved.
Q
Quilte — quilte – betyder at sy sting gennem flere lag stof, der ligger oven på hinanden, så de danner det mønster, du ønsker.
R
Rageland — raglan – Krop og ærmer strikkes sammen i en skrå linje mod halsen. Der findes mange forskellige teknikker til det. Se video:
Rettmaske — retmaske – Den mest almindelige maske. Den strikkes forfra: pinden føres ind, henter garnet og går ud igen.
Rettpinne — jumperpind – Strikkepinde, der er længere end strømpepinde og kun har spids i den ene ende.
Rettsiden — retsiden – Siden modsat den vrange bagside af strikketøjet. Retsiden er som regel den glatte side, der vender udad.
Rett eller vrangsiden ? — retsiden eller vrangsiden? Er du i tvivl om, hvorvidt du er på retsiden eller vrangsiden? Begyndte du med en retpind, hænger tråden som regel i højre side.
Rillestrikk — retstrik – Strik, hvor der dannes riller af vrangmasker i retstrikket. Det gør du ved at strikke skiftevis rækker ret og vrang.
Ribbestrikk — ribstrik – Strik, hvor du som regel strikker skiftevis ret og vrang over hinanden på alle omgange.
Ribbekant — ribkant – En kant af ret- og vrangmasker.
Rundpinne — rundpind – To strikkepinde, der sidder sammen med en bøjelig wire i midten. Findes i forskellige størrelser, længder og materialer, som bambus, metal og plast.
Rund kant — rund kant – Bruges, hvor delene skal sys sammen senere. Sådan gør du: tag den første maske løs af vrang på retpinden. Tag den første maske løs af ret på vrangpinden.
S
Samstrikk av erme og bole — ærmer og krop strikket sammen (bærestykket) – Strik, hvor ærmerne strikkes på kroppen. Se video.
Settpinne — jumperpind – Længere end strømpepinde og kun spids i den ene ende. Bruges til at strikke flade stykker frem og tilbage.
Seilgarn — sejlgarn – Hamp til reparation af sejl og andet bådudstyr.
Silkegarn — silkegarn – Et fugtabsorberende naturgarn, lavet af silkeormens larver. Silkefibre er helt glatte, og det gør silkegarn meget blødt og behageligt. Silke kan suge op til 30 % af sin egen vægt. Silkegarn giver en blank og blød finish. Garnet har også en høj brudstyrke, der gør garnet og strikketøjet ekstra stærkt. Garnet tåler ikke meget direkte lys, så tøjet let kan blive afbleget.
Stoppegarn — stoppegarn – Et tyndt og slidstærkt garn, der laves i små partier, ofte i et rigt farveudvalg.
Sokkegarn — sokkegarn – Et stærkt uldgarn, ofte forstærket med hår eller ragg, gedehårsgarn. Deraf det norske navn raggsokk.
Stopping — stopning – Strikkede sokker og strømper bliver ofte slidt i skoene, især på hælene. Når du stopper, sætter du et svampeformet redskab ind, så området omkring stopningen holder formen. Så trækker du tråde i samme farve som sokken i et tæt net, der efterhånden lukker hullet.
Stoppenål — stoppenål – En kraftig nål med stort øje og som regel butte spids. Den kan være kort eller lang og findes i forskellige størrelser. Den kan også have et knæk yderst, så det er lettere at hente de tråde op, du stopper i.
Stoppesopp — stoppesvamp – En træform, der ligner en svamp. Du lægger den under hullet, du skal stoppe.
Strikkegarn — strikkegarn – Er ikke så hårdt spundet, og det gør garnet blødt og rart.
Strikke 2 pinner ? — slå op over to pinde – Betyder at slå op med to pinde holdt sammen. Det er den mest almindelige måde at slå op på, så opslaget ikke bliver for stramt. Synes du, det er besværligt, kan du i stedet bruge pinde, der er et nummer tykkere end dem, du strikker med.
Strømpepinner — strømpepinde – Sæt af kortere pinde (ofte 5 stk.), der bruges til at strikke mindre ting som strømper og huer.
Strukturstrikk — strukturstrik – Forskellige kombinationer af ret- og vrangmasker, der danner forskellige strukturer i tøjet.
Strikkefasthet — strikkefasthed – Jeg anbefaler at strikke en strikkeprøve, så du er sikker på, at din strikkefasthed er den samme som i opskriften. Så ved du, at tøjet får de mål, der står i opskriften.
T
Tråkle — ri – At sy to dele midlertidigt sammen.
Ta en maske løst av pinnen — tage en maske løs af – Betyder at løfte masken af pinden og over på den anden pind uden at strikke den. Det giver en jævn kant.
U
Utskiftbare rundpinner — udskiftelige rundpinde – Pinde med et tilhørende sæt af forskellige pindestørrelser, der kan skrues af og på og skiftes efter behov.
Ullgarn — uldgarn – En af de ældste og mest brugte garntyper. Uld ånder, varmer, er slidstærkt og vandafvisende. Uld produceres næsten over hele verden.
V
Vaskeanvisning — vaskeanvisning – Anvisning, der fortæller, hvilken behandling tekstilet tåler.
Vevgarn — vævegarn – Især kædegarnet skal være jævnt og stærkt, så det ikke slides op i væven.
Vendinger — vendinger (forkortede rækker) – Strik til det sted, hvor du skal vende, og strik 1 maske (vendemasken). Vend arbejdet, og løft vendemasken over på højre pind med tråden foran dig. Før så tråden over og om bag arbejdet, og strik videre tilbage.
Vidde — vidde – Det mål, et strikket stykke tøj som regel måles efter. Det tages lige på tværs af den ene side af kroppen.
Vrangbrord — rib – Et elastisk stykke, ofte brugt i starten af et stykke tøj og i halsen. Strikkes som regel i en kombination af ret- og vrangmasker, der gentages lige over hinanden.
Vri en maske — strikke en maske drejet – Betyder at strikke retmasken bagfra i stedet for forfra, som er det almindelige. En drejet maske giver mindre elasticitet i ribben, men får den til at holde formen bedre over tid.
Vrangside — vrangside – Siden modsat den glatte forside af strikketøjet. Retsiden er som regel den side, der vender udad.
Vridde masker — drejede masker – Giver et mere ryddeligt og stramt udtryk end almindelige retmasker og bruges ofte i rib.
W
Wool – Det engelske ord for uld.
Ø
Øke masker — tage ud – Det kan gøres på flere måder. En måde er at strikke en ekstra maske i retmasken. Strik masken som normalt på næste omgang.
Å
Å tre — at træ – At føre garnet eller tråden gennem nålens øje.
Åpent opplegg — åbent opslag – Lader dig bruge maskerne fra begge sider. Du kan strikke både opad og nedad uden at samle masker op fra opslagskanten.
Fandt du ikke ordet?
Send mig en besked, så lægger jeg det ind. Ordbogen vokser med de spørgsmål, jeg får.
Er der en teknik, du vil se og ikke bare læse om, ligger videoerne i Strikkeskolen. Og de teknikker, der går igen i flest af mine opskrifter, har fået deres egne sider:
Halvpatent · Hulmønster · Pufærmer · Raglan · Snoninger · Popcorn · Elastisk opslag