Halvpatent

Halvpatent

Halvpatent er rib, hvor retmasken strikkes i masken nedenunder på hver anden omgang. Resultatet er tykt, blødt og elastisk, og retmaskerne står frem som tydelige v'er.

Rundt og frem og tilbage Bruger mere garn end glatstrik
Videoen viser halvpatent strikket rundt. Den er på norsk.

Sådan strikker du halvpatent rundt

Slå et lige antal masker op. Halvpatent strikkes over to omgange, der gentages:

  1. 1
    Omgang 1: Strik 1 ret, 1 vrang. Gentag hele omgangen.
  2. 2
    Omgang 2: Strik 1 ret i masken nedenunder. Det er retmasken fra forrige omgang, lige under den, der sidder på pinden. Strik 1 vrang. Gentag hele omgangen.
Masken på pinden Retmaske Vrangmaske Stik her: i masken nedenunder
Den anden måde: med omslag I engelske opskrifter hedder teknikken half brioche, og den strikkes ofte med omslag. På omgang 1 laver du 1 omslag og tager retmasken løst af. På omgang 2 strikker du masken og omslaget ret sammen. Det giver det samme resultat. Vælg den måde, der giver dig det mest jævne resultat.

Når det går galt

En retstribe mangler sit v

Masken er strikket som almindelig ret i stedet for i masken nedenunder. Trævl op til omgang 2, og strik den igen.

Ribberne ligger skævt

Pinden er stukket i vrangmasken ved siden af. Stik i retmasken lige under den, der sidder på pinden.

Arbejdet bliver meget bredere end i opskriften

Halvpatent trækker sig ikke sammen som almindelig rib. Strik strikkeprøven i halvpatent, ikke i glatstrik.

Sidder du fast?

Send et billede af dit strikketøj, så svarer jeg.

Spørg Anne-Turid