Strik med mohair

Strik med mohair

Mohair er let og luftigt og skjuler ujævne masker. Hårene gør det samtidig sværere at se maskerne og at trævle op. Det meste handler om at arbejde lidt roligere.

Se maskerneTrævle opSammen med en anden trådLivline

Pinde og strikkefasthed

Mohair strikkes ofte på tykkere pinde, end tråden ser ud til at kunne bære. Det er det, der giver det luftige udtryk. Følg pindestørrelsen i opskriften, og strik en strikkeprøve. Se guiden til pinde og strikkefasthed.

Mohair sammen med en anden tråd

Mange af mine opskrifter bruger mohair sammen med uld eller alpaka. Tag trådene fra hvert sit nøgle, og strik dem som én. Se strik med flere tråde.

Sådan ser du maskerne

  • Strik i godt lys.
  • Læg et mørkt eller lyst stof i skødet, der står i kontrast til garnet.
  • Tæl maskerne oftere, end du ellers ville gøre.
  • Brug maskemarkører ved udtagninger, indtagninger og mønsterrapporter.

Trævl mohair op

  1. Træk pinden ud, og trævl langsomt op. Ryk ikke.
  2. Sætter tråden sig fast, så slip den. Træk hårene forsigtigt fra hinanden med fingrene eller en stoppenål.
  3. Drejer det sig kun om få masker, så strik dem tilbage én ad gangen med pinden i stedet for at trævle op.

Et tip, mange bruger: læg arbejdet i fryseren et stykke tid, før du trævler op. Kolde hår hænger mindre i hinanden.

Sæt en livline i

Før et parti med hulmønster eller mange udtagninger er en livline en god forsikring. Så ved du, at du aldrig skal trævle længere ned end dertil. Se livline.

Skøde og hæfte ender

Mohair holder godt fast i sig selv. Læg den nye tråd sammen med den gamle, og strik nogle masker med begge. Se skøde et nyt nøgle.

Fnug

Mohair fnugger lidt i starten. Det er normalt og aftager. Brug en mohairbørste eller fnugfjerner med let hånd.

Sidder du fast?

Send et billede af strikketøjet, så svarer jeg.

Spørg Anne-Turid